Hold oplysningerne ajour

Hold dine oplysninger opdateret

Oplysningerne i en indberetning til et udpeget organ skal nøjagtigt afspejle det markedsførte produkt til enhver tid. Når dit produkt ændres på en måde, der vedrører oplysningskravene, skal dette afspejles i en opdatering af den eksisterende indberetning.

Sørg for at udvikle processer til overvågning og til at håndtere ændringer, og sørg for, at alle oplysninger om ændringer i produktportefølje, formuleringer og klassificering og mærkning ikke kun tages i betragtning ved den første indberetning, men også ved fremtidige opdateringer.

I nogle tilfælde vil opdateringer af indberetninger indebære, at forældede oplysninger erstattes med nye, f.eks. når:

  • du ændrer det døgnbemandede nødopkaldsnummer, der kræves ved en begrænset indberetning
  • blandingens klassificering er ændret.

I andre tilfælde bliver der foretaget opdateringer af allerede angivne oplysninger, som stadig er relevante for giftinformationscentret, f.eks. hvis:

  • du omdøber dit produkt (men blandingens sammensætning er den samme)
  • du omemballerer produktet i en ny type emballage
  • nye toksikologiske oplysninger bliver tilgængelige.

Hvis din blandings sammensætning ændres, skal du:

  1. generere en ny UFI,
  2. ændre UFI'en på produktet og
  3. udarbejde en opdatering af indberetningen, der afspejler alle ændringerne.

Keep the information up to date - links